Jack Reacher

Latest release: November 28, 2022
Series
20
Audiobooks

About this audiobook series

Velkommen til Margrave, Georgia – men bliv ikke alt for knyttet til stedet. Byens beboere er enten involveret i en farlig sammensværgelse, eller med hastige skridt på vej mod den sikre død ... eller begge dele. Det er ikke en varm velkomst, der venter Jack Reacher, eks-militærmand, da han står af en Greyhound-bus i sydstatsbyen Margrave. Inden for kort tid arresteres han og anklages for mord. Det eneste Jack Reacher ved med sikkerhed er, at han ikke har slået nogen ihjel. I hvert fald ikke for nylig. Og slet ikke i Margrave. Men politiet har øjenvidner, der placerer ham på gerningsstedet. Da det viser sig, at mordet, der er blevet begået, alligevel angår ham personligt, må han søge hjælp hos de eneste to, han kan stole på i den korrupte by. For selve byens fundament er bygget på en udspekuleret ondskab. En ondskab med rødder så dybe, at den er svær at stoppe. Men Jack Reacher har tænkt sig at prøve.
Falske værdier (Jack Reacher)
Book 1 · Jul 2021 ·
0.0
Velkommen til Margrave, Georgia – men bliv ikke alt for knyttet til stedet. Byens beboere er enten involveret i en farlig sammensværgelse, eller med hastige skridt på vej mod den sikre død ... eller begge dele. Det er ikke en varm velkomst, der venter Jack Reacher, eks-militærmand, da han står af en Greyhound-bus i sydstatsbyen Margrave. Inden for kort tid arresteres han og anklages for mord. Det eneste Jack Reacher ved med sikkerhed er, at han ikke har slået nogen ihjel. I hvert fald ikke for nylig. Og slet ikke i Margrave. Men politiet har øjenvidner, der placerer ham på gerningsstedet. Da det viser sig, at mordet, der er blevet begået, alligevel angår ham personligt, må han søge hjælp hos de eneste to, han kan stole på i den korrupte by. For selve byens fundament er bygget på en udspekuleret ondskab. En ondskab med rødder så dybe, at den er svær at stoppe. Men Jack Reacher har tænkt sig at prøve.
Døden nær (Jack Reacher)
Book 2 · Jul 2021 ·
0.0
På en gade i Chicago støder Jack Reacher ind i en ung kvinde på krykker. Idet han stopper op for at hjælpe hende, bliver de udsat for en hårdhændet kidnapning. Pludselig er Reacher lænket sammen med kvinden og låst inde i en varevogn, som ræser tværs over USA. Reacher er nødt til at vide hvem han har med at gøre. Kidnapperne siger ingenting og hans ledsager identificerer sig udelukkende som Holly Johnson, FBI-agent. Kun gradvist finder Reacher ud af mere om hende, og selvom hun ikke kunne drømme om at bede ham om hjælp, nægter han at lade hende i stikken. Da de når frem til deres afsides og fjendtlige destination, bliver Reacher kastet ind i en konflikt, hvor en gruppe højreorienterede militsfolk prøver at få opfyldt en række umulige krav til gengæld for udleveringen af den mystiske og smukke kvinde. For at overleve må Reacher og Holly Johnson arbejde sammen og stole på hinanden. Oppe imod håbløse odds, må de anvende mod og snedighed for at redde både deres egne liv og hundredvis af andres.
Skjult identitet (Jack Reacher)
Book 3 · Jul 2021 ·
0.0
Den forhenværende militærpolitimand Jack Reacher har isoleret sig i Key West, hvor han bruger dagene på at udgrave svømmepøle. Her opsøges han af privatdetektiven Costello, der er på udkig efter ham. For ikke at komme i vanskeligheder undlader Reacher at afsløre sin identitet. Da han senere finder Costello myrdet, bliver han klar over, at han må se at komme væk i en fart. Mordet på Costello igangsætter nogle spørgsmål hos Reacher: Hvem er Costellos arbejdsgiver – den gådefulde mrs. Jacob? Og hvorfor er hun så opsat på at finde ham? Samtidig i New York er en enhåndet mand ved navn Hook Hobie i gang med at lænse en forretningsmands virksomhed for alle værdier. Efterhånden som Reacher optrevler sagen, står det klart, at der spilles med høj indsats. Han er ikke den eneste, der ønsker at finde mrs. Jacob, og hans undersøgelse af sagen viser sig at blive et spørgsmål om liv eller død. Sidst, men ikke mindst bliver Reacher konfronteret med sin fortid, og den konfrontation bliver afgørende for hans videre skæbne.
Gæsten (Jack Reacher)
Book 4 · Jul 2021 ·
0.0
Jack Reacher er tilbage, og et hold profileringseksperter fra FBI trækker ham ind i en sag om en række uhyggelige mord. De er ikke helt sikre på, om han er den morder, de leder efter, men de er overbeviste om, at selv hvis han ikke er, så er han klog nok til at hjælpe dem med at finde den rigtige. Den klemme, de har på den tidligere militærpolitimand, er nok til at få ham til modstræbende at samarbejde: falske anklager, som stammer fra Reachers utilsigtede indblanding i et opgør om beskyttelsespenge og en trussel mod den kvinde, han elsker. Morderens ofre har kun én ting til fælles – de har alle rejst anklager om sexchikane mod deres overordnede i militæret, og de har alle forladt hæren efter at have vundet sagerne. Mordene er på grusom vis ens: ofrene døde i deres egne badekar, dækket af litervis af camouflagemaling, men de druknede ikke, og de blev ikke skudt, kvalt, forgiftet eller angrebet. Selv FBI's retstekniske eksperter kan ikke regne ud, hvorfor de tilsyneladende villigt har overgivet sig til en død under mystiske omstændigheder. Og Reacher kan ikke gennemskue, om mordene på udspekuleret vis skal dække over en korruptionssag, der indebærer stjålet militært materiel, eller om de er en gal mands værk. En gal mand, der er klog nok til ikke at efterlade sig et eneste spor.
Fjern torden (Jack Reacher)
Book 5 · Jan 2022 ·
0.0
I femte bind af Lee Childs bestsellerserie kommer Jack Reacher i vanskeligheder i Texas. Jack Reacher er ved at blaffe sig gennem den glohede ørken i Texas, skal ikke noget bestemt sted hen og har masser af tid til sin rådighed. Carmen Greer er på vej ud ad den samme landevej, og Reacher får et lift af de mere specielle. Carmen har en vild historie at fortælle – om sin mand, om familiehemmeligheder og en mere end almindeligt uhyggelig hjemby. Og så har hun også en plan. Som Reacher indgår i. Og inden solnedgang kan køreturen have kostet dem begge livet.
Sin fallos (Jack Reacher): Una novela de Jack Reacher
Book 6 · Nov 2022 ·
5.0
Se acerca el invierno y a Jack Reacher lo buscan desde el corazón mismo del poder: el Servicio Secreto de los Estados Unidos lo necesita. La misión es tan secreta como urgente, y el más mínimo fallo puede poner en riesgo la democracia más sólida del planeta.
Entre pistas ambiguas, profundas desconfianzas y la presencia fantasmal de su hermano, Reacher deberá afinar al extremo sus sentidos y mantener su cabeza despejada –si su corazón se lo permite– para investigar las intrigas de Washington y de las fuerzas de seguridad. Una milésima de segundo puede resultar fatal, y de él y de su hábil colega Neagley dependerá el éxito de la misión.
Fiel a su estilo, Reacher deberá garantizar la seguridad del vicepresidente electo, descubrir el foco del peligro y responder a las agresiones sin fallos.
"Lee Child sigue siendo el mejor." Stephen King

"Lee Child: el recurso perfecto para devolverles el gusto por la lectura a quienes nunca lo perdieron." César Aira
Gengæld (Jack Reacher)
Book 6 · Feb 2021 ·
0.0
Jack Reacher går sine egne veje. Uden arbejde, uden ID, uden fast adresse. Men han afviser aldrig en bøn om hjælp. Nu har en kvinde formået at opspore ham. En kvinde med arbejde i selve hjertet af USA's magtapparat. Og med brug for Reacher til at hjælpe sig med sit nye arbejde. Hendes arbejde? At beskytte USA's vicepræsident. Hendes problem? Nogen vil slå vicepræsidenten ihjel.
Dybt vand (Jack Reacher)
Book 7 · Jun 2021 ·
0.0
Jack Reacher lever i nuet. Uden fast adresse. Uden forpligtelser. Og med et brændende ønske om at bekæmpe uret – og gøre op med sin egen traumatiske fortid. Susan Duffy fra det amerikanske narkopoliti lever for fremtiden, vel vidende at hun har begået en forfærdelig fejl ved at sende en af sine egne kvindelige agenter ind i en dødsfælde i et skarpt bevogtet palæ i Maine. Ved hjælp af en sindrigt iscenesat plan infiltrerer Reacher et vidtforgrenet forbryderforetagendes mørke hjerte. For at redde en agent, som tiden er ved at løbe ud for, trænger Reacher ind i en kriminel bagmands fæstning ved havet. Der møder han en verden fuld af hemmeligheder og vold – og et uafsluttet mellemværende fra sin egen fortid.
Fjendeland (Jack Reacher)
Book 8 · Aug 2021 ·
0.0
Jack Reacher. Helt. Enspænder. Soldat. Søn af en soldat. I militærpolitiet var han et af hærens helt store håb. Men i enhver politimands liv kommer der et vendepunkt. En særlig sag. En rodet, kompliceret sag med mulighed for at ødelægge en karriere. Få en ordenshåndhæver til at sige fra. Og få ham til at tvivle på ord som tapperhed, ære og pligt. En sådan sag står Jack Reacher nu overfor. Nytårsdag 1990. Berlinmuren er faldet. Verden er i forandring. Og på et lurvet hotel i North Carolina bliver en tostjernet general fundet død. Hans mappe er forsvundet. Og ingen kender indholdet af den. Kort efter har Jack Reacher fået ordre til at skaffe sig kontrol over situationen. Det lader sig bare ikke gøre. Få timer senere bliver generalens kone myrdet flere hundrede kilometer derfra. Og så begynder dominobrikkerne for alvor at vælte. Først bliver en soldat fra specialtropperne – de hårdeste af de hårde – fundet dræbt, og derefter endnu en. Som brikker i et bizart skakspil bliver højtstående militærpersoner flyttet rundt i verden. Og et sted inde i den enorme, verdensomspændende fæstning, som udgør den amerikanske hær, er Jack Reacher – den normalt urørlige efterforsker i den 110. specialenhed – ved at blive gjort til syndebuk med de værst tænkelige fjender imod sig. Men Reacher nægter at give op. I stedet begynder han at udkæmpe en ny slags krig. Og tager en ung, kvindelig løjtnant med sig på en livsfarlig jagt fra de skumle hjørner af en afsides militærforlægning til små gader i Paris til et opgør med en fjende, han ikke engang var klar over, at han havde. Da Reachers franske mor ligger for døden – og afslører en sidste, forbløffende hemmelighed for sin søn – tvinger det ham til at sætte spørgsmålstegn ved alle sine hidtidige forestillinger ... om sin familie, sin karriere, sin loyalitet – og om sig selv. For denne søn af en soldat er på vej ind i mørket, hvor han vil møde et kompliceret drama af desperat begær og voldelig død – og en mere skræmmende, spidsfindig og forræderisk sammensværgelse, end nogen kunne have forudset.
Skudsikker (Jack Reacher)
Book 9 · Nov 2021 ·
0.0
Seks skud. Fem døde. En by i det centrale USA gribes af rædsel. Men blot få timer senere har politiet opklaret sagen til bunds. Med en enkelt undtagelse. Den anklagede hævder selv, at man har fanget den forkerte. Derefter beder han om at få hentet Jack Reacher. Og ganske rigtigt, den tidligere efterforsker i militærpolitiet er på vej fra sin helt særlige verden – uden telefon, uden fast adresse og uden forpligtelser. I Lee Childs overrumplende nye thriller kommer Reachers ankomst til at ændre alt ved en sag, der viser sig at være helt anderledes end først antaget, for personer med overraskende indbyrdes forbindelser, og i forbindelse med en morder, der en enkelt gang ramte ved siden af – og dermed har givet Jack Reacher en enkelt chance for at nå frem til sandheden. Snart arbejder Reacher sammen med en ung forsvarsadvokat, hvis far er den lokale anklager og har en eksplosiv hemmelighed i baghånden. Som det meste andet i Reachers liv viser også sagen her sig at være en kompliceret kampplads. Men som altid er det i kamp, at Reacher er bedst.
Mañana no estás (Jack Reacher)
Book 13 · Nov 2021 ·
5.0
"Dos de la mañana en el metro de Nueva York, primera década del siglo XXI. En la ciudad está vivo el recuerdo del ataque a las Torres Gemelas. Jack Reacher y cinco pasajeros en un vagón. Algo no está bien con uno de ellos: cumple con todos los requisitos del terrorista suicida. Reacher los sabe de memoria y va a entrar en acción antes de que sea demasiado tarde. El reflejo de una guerra en el territorio menos pensado. Así empieza a desmadejarse la trama de Mañana no estás. Infalible, incluso cuando se equivoca, Reacher va siguiendo las hebras del terrorismo islámico, el Pentágono, la carrera de un prometedor candidato a senador, de la policía y de todas las fuerzas de seguridad de una ciudad, la capital del mundo, asolada por las amenazas, y por la paranoia. "
Den rette mand (Jack Reacher)
Book 17 · Jul 2021 ·
0.0
Fire mennesker sidder i en bil på vej gennem Midtvesten med kurs mod Chicago. Én mand kører, med øjnene på vejen. En anden sidder ved siden af ham og fortæller historier, der ikke hænger sammen. Og en kvinde på bagsædet, stille og bekymret. Ved siden af hende sidder en enorm fyr med brækket næse, der har blaffet sig til et lift østpå. Ikke langt bag dem ligger en mand stukket ihjel i en gammel pumpestation. Han blev set gå derind sammen med to andre, men kom aldrig ud igen. Alt tyder på en likvidering, knivdrabet er professionelt udført, og mordene er som sunket i jorden. Politiet er på stedet i løbet af få minutter, og kort efter ankommer FBI, fulgt af to andre statslige enheder. Sagen har højeste bevågenhed hos alle instanser, men ingen vil røbe hvorfor, eller hvem den dræbte er. Det eneste, Reacher ønskede sig, var et lift mod Virginia. Men intet er, hvad det ser ud til, og han opdager snart, at han befinder sig midt i et omfattende komplot, der gør ham til en trussel – for begge sider på samme tid.
Rent personligt (Jack Reacher)
Book 19 · Jul 2021 ·
0.0
Jack Reacher går sine egne veje, men må sande, at militæret aldrig forlader én fuldstændigt, ikke for altid. Det lykkes en særlig enhed at spore ham, og snart befinder han sig i tjeneste igen. En snigskytte har forsøgt at ramme den franske præsident under en tale i Paris. På tretten hundrede meters afstand. Og kuglen var amerikansk. Kun ganske få skytter i verden ville kunne skyde på så lang afstand med selvtillid nok til at ramme, og en af dem er John Kott, en tidligere militærskytte. Og Reacher er manden, der kan finde ham. Teorien er, at attentatet mod den franske præsident kun var en prøve forud for det forestående G8-topmøde i London. Mod sin vilje bliver Reacher sat sammen med Casey Nice, en ung CIA-agent, og sammen tager de over Atlanten med det ene mål at finde Kott, før han får ram på en af verdens øverste ledere. Men det bliver langtfra nemt. En nådesløs, lokal bande har slået ring om Kott forud for topmødet, og Reacher og Nice må tage alle midler i brug for at komme på nært hold af ham. Aldrig har der været mere på spil for Reacher, for denne gang er det rent personligt.
Ingen återvändo (Jack Reacher)
Book 19 · Mar 2018 ·
0.0
Efter en minst sagt strapatsrik resa lyckas Reacher äntligen återvända till sitt gamla militärpolishögkvarter. Han vill gärna träffa den nya chefen, major Susan Turner. För hon lät ju så trevlig på telefon. Men major Turner visar sig vara frihetsberövad, på lösa grunder, och innan Reacher hinner blinka står han själv anklagad för att många år tidigare ha slagit ihjäl en beryktad gangster. Till råga på allt påstås han ha en fjortonårig dotter, efter en het natt under en av hans posteringar i Korea. Reacher ger sig den på att rentvå sitt redan skamfilade namn. Han fritar Turner, som visar sig vara minst lika trevlig som hon låter, och jagade från flera håll startar de en privat undersökning för att få reda på vem eller vilka som vill sätta dit dem. Och varför. Svaret visar sig stå att finna högre upp i hierarkin. Mycket högre.
Hårdt prøvet (Jack Reacher)
Book 20 · Jul 2021 ·
0.0
Jack Reacher har ingen videre planer og masser af tid, så da et afsides trinbræt med det pudsige navn Mother's Rest fanger hans interesse, godt gemt af vejen mellem endeløse hvedemarker, virker det som et fint sted at gøre ophold i en dags tid. Reacher forventer at finde et ensomt mindesmærke fra nybyggertiden, men i stedet bliver han mødt af et lille bysamfund fuld af tilknappede og vagtsomme mennesker og en bekymret kvinde, den tidligere FBI-agent Michelle Chang, der leder efter en kollega, som er forsvundet sporløst under en privat efterforskning på stedet. Reacher fatter sympati for Chang, og hans endagsophold udvikler sig hurtigt til en hæsblæsende jagt efter sandheden, der fører dem fra Los Angeles til Phoenix og ned i de dunkleste afkroge af internettet, det dybe net, og tilbage til Mother's Rest, hvor de konfronteres med den mørkeste side af menneskeheden.
Lærepenge (Jack Reacher)
Book 21 · Jul 2021 ·
0.0
Året er 1996, og Reacher er stadig i hæren. Om formiddagen giver de ham en medalje, og om eftermiddagen sender de ham tilbage på skolebænken. Om aftenen befinder han sig under radaren. Ude af øje, ude af sind. Der sidder også to andre i skolestuen – en agent fra FBI og en analytiker fra CIA. De er begge fremragende til deres fag, har lige gennemført en stor mission og undrer sig over, hvorfor fanden de er der. Så finder de ud af det: En sovende terrorcelle i Hamburg har fået uventet besøg – en saudiarabisk kurer med brug for et sikkert sted at opholde sig, mens han venter på at skulle mødes med en ukendt kontakt. En meddeler for CIA i cellen har overhørt kureren hviske en skræmmende besked: "Amerikaneren forlanger ét hundrede millioner dollars." For hvad? Og af hvem? Reacher og hans to nye venner bliver beordret til at finde amerikaneren. Ordren udgår fra højeste instans, og de kan få al den hjælp, de har brug for. Reacher rekrutterer sergent Neagley, den bedste soldat han kender, og sammen tager de til Hamburg på en mission, der kræver både diplomatisk takt og uortodokse metoder. Hvis de ikke fanger deres mand i tide, står verden over for et terrorangreb af hidtil uset omfang, og Reacher må gøre alt i sin magt for at afværge det.
Under dække (Jack Reacher)
Book 22 · Jul 2021 ·
0.0
Reacher går rundt i en lille by i Wisconsin, da han i vinduet i en pantelånerbutik får øje på en eksamensring: West Point 2005. Et hårdt år at blive færdig på militærakademiet: Irak og derefter Afghanistan. Det er en lille ring, der er lavet til en kvinde, og på indersiden står hendes initialer indgraveret. Reacher undrer sig over, hvilke uheldige omstændigheder der kan have fået hende til at skille sig af med noget, hun har været fire hårde år om at gøre sig fortjent til. Han beslutter sig for at finde ud af det. Og finde frem til kvinden. Og give hende ringen tilbage. Hvorfor ikke? Dermed begynder en sindsoprivende rejse, som bringer Reacher gennem den nordlige del af Midtvesten fra en skummel bar i den grimme ende af den lille by til et forblæst vejkryds langt fra alting, alt imens han møder bikere, politifolk, svindlere, gangsterhåndlangere og en privatefterforsker, der har specialiseret sig i savnede personer og går med jakke og slips midt ude i ødemarken i Wyoming. Jo dybere Reacher graver, og jo mere han finder ud af, desto farligere bliver det også. Ringen viser sig kun at have været et lille led i en langt mørkere kæde. Stærke kræfter viser sig at dække over en kæmpestor, kriminel operation. Visse ting bør man ikke komme på tværs af. Men det gælder også Reacher.
Bytteleg (Jack Reacher)
Book 23 · Jul 2021 ·
0.0
Jack Reacher stiller sig ud på kørebanen og stikker tommelfingeren frem. Hans plan er at følge efter solen på en storslået rejse gennem USA fra Maine til Californien. Han når bare ikke ret langt. På en landevej dybt inde i New Englands skove ser han et vejskilt pege i retning af et sted, han aldrig har været: sin fars fødeby. Hvad betyder en dag fra eller til? Tænker han og vælger at tage en omvej. Et andet sted i det øde område bryder en bil sammen. To unge canadiere var på vej til New York City for at sælge en skat. Nu er de strandet på et ensomt beliggende motel langt fra alfarvej. Ejerne virker nærmest overvenlige. Stedet er mærkeligt, men der er ikke andre muligheder. Næste morgen forhører Reacher sig på det lokale arkiv om sin families gamle hjem. Han får at vide, at der aldrig har boet nogen ved navn Reacher i byen. Han har altid været klar over, at hans far var rejst derfra uden nogensinde at vende tilbage, men nu begynder Reacher for alvor at undre sig: Har han overhovedet været der? Mens Reacher forsøger at komme til bunds i sin fars liv, og canadierne viser sig at være i livsfare, begynder flere forskellige historier at løbe sammen. Det fører Reacher frem til en chokerende opdagelse: Nutiden kan være barsk nok, men fortiden er heller ikke nødvendigvis særlig langt væk – og kan være dødbringende.
Uden varsel (Jack Reacher)
Book 24 · Jul 2021 ·
0.0
I en navnløs storby kæmper to skånselsløse gangsterbander om magten, en albansk og en ukrainsk. De havde bare ikke forventet at se Jack Reacher dukke op i området.Reacher er vant til at observere. Han befinder sig i en Greyhoundbus, hvor han ser en gammel mand sidde og sove med en kuvert fuld af penge stikkende op af lommen. Det har en anden passager også bemærket ... og har tydeligvis tænkt sig at blive rig i en fart.Da røveren går i aktion, griber Reacher ind. Den gamle mand er taknemlig, men afviser alligevel Reachers tilbud om at følge ham hjem. Han er skrøbelig, bange og tydeligvis i meget store vanskeligheder. Hvilken klemme kan banderne dog have på den gamle mand? Vil Reacher bare holde afstand og lade tingene udvikle sig til det værre? Eller vil han kunne vende situationen til alles fordel? "Universet består af tilfældigheder," sagde Reacher. "En sjælden gang udvikler tingene sig uden varsel bare helt rigtigt." Sandsynligheden for det er større med Reacher i nærheden. Det er i hvert fald helt sikkert.
Vagtposten (Jack Reacher)
Book 25 · Mar 2021 ·
0.0
Reacher har som sædvanlig ubegrænset tid og ingen særlige steder at skulle hen. En morgen havner han i en by i nærheden af Pleasantville, Tennessee. Der er bare intet behageligt ved stedet. Ved højlys dag ser Reacher en intetanende mand på vej ind i et baghold. De er fire mod en, så Racher griber ind med sin karakteristiske måde at løse konflikter på. Manden, han har reddet, er den stilfærdige it-chef Rusty Rutherford, der for nylig er blevet fyret i forbindelse med, at et cyberangreb har blokeret byens netværk, registre, oplysninger ... og hemmeligheder. Rutherford er kun interesseret i at holde lav profil, fremstå uskyldig og få renset sit navn. Reacher tænker sit. Der er mere i historien end som så. Rutherfords overfaldsmænd er del af noget alvorligt og livsfarligt, som omfatter både en konspiration, en afledningsmanøvre og mord – og det hele kredser om en undselig lille fyr med kaffepletter på trøjen og ingen anelse om, hvad han er oppe mod. Regel nummer et: Ved man ikke, hvad man er kommet ud i, er det om at have Reacher ved sin side.